Kaboks Dalahest med Washi Tape

Jeg har måske lidt for meget Washi Tape og får som regel ikke rigtig brugt det. Det er så utroligt ærgerligt for Washi Tape findes i så mange fine mønstre og farver. MEN så fik jeg en idé! Hvorfor ikke kombinere Julekort med Washi Tape - særligt når Kaboks har denne fantastiske "Dalahest omrids" die :)

PiasCreative_IMG_2769

Jeg udvalgte 3 forskellige Washi Tape ruller, som harmonerede med hinanden i farveskala. Min primære farve var rød, hvilket jo er super Jul'et. Den sekundære farve var mint grøn/tyrkis. Absolut 2 farver som passer fint til den traditionelle Dalahest.

Jeg startede med at die-cutte min "Dalahest omrids" i min kortfront. Herefter tog jeg et stykke almindeligt kopipapir og påførte mine Washi Tapes. Hermed kunne jeg ligge mit die-cut med Dalahesten ovenpå og det fine Washi Tape mønster dekorerer nu min hest :)

PiasCreative_IMG_2773

Som tekst har jeg brugt Kaboks' "God Jul Kaligrafi" die. Den røde farve passer fint sammen med Washi Tapen. Jeg har ladet den røde og mint grønne/tyrkis farve være gennemgående på mit julekort.

Den sidste lille detalje er en fin lille sløjfe til Dalahesten. Min tanke var at det kunne symbolisere en indpakket hest med bånd og sløjfe :) Og desuden ser det bare hamrende sødt ud!

PiasCreative_IMG_2774

Hvis du synes denne Dalahest er flot, så bør du også lige se denne Dalahest med snefnug. Og disse 2 Dalahest dies passer sammen!

Får du brugt din Washi Tape? Eller ligger de bare og samler støv i dit hobbyrum?

Kreative hilsner,

Pia :)

Legg igjen en kommentar